fredag den 29. april 2011

onsdag den 27. april 2011

Rejsegilde på drivhuset.



Det sidste spær er sat op. Der bliver også brug for diagonalafstivning af taget, men hvordan de skal se ud er endnu uvist.
Der er senere monteret 2 knæ mellem åsen og de to midterste endestolper, udformet i eg og fastskruet med 
4 stk. 5 mm rustfri skruer.
Dt virker solidt og vi slipper for diagonalbånd i jern.




Alt trykimprægneret træ males kun på ydersiden, da det stadig indeholder meget vand.
Vi håber at det er en løsning, så at male det indvendige senere.

Når alle glasnoter er malet kan vi sætte glas i drivhuset.


Det smukke teglstensgulv lagt i sildeben. Stenene har klaret 2 vintre i det fri uden at sprænges,
så de klarer nok en vinter under tag, selvom der bliver koldt i drivhuset.



Egetræsknæ er indsat for at styrke samlingen mellem ås og spær
og for at undgå metalbeslag.



Spærprofil hvor de øverste noter er udført på rundsav og de nederste pynteprofiler er lavet med overfræser.

Hvert spær skal således bearbejdes 6 gange.

tirsdag den 26. april 2011

Tag og Glas



Nederste vindueskarm.



Åsen holdes på plads af 2 midlertidige reglar.
Metoden med at bruge ås istedet for spær bruges meget i England.



Kapsaven er svær at undvære.



De først reglar er lagt op mod åsen og dørkarme gøres fast.




Drivhusglas fundet brugt på nettet og hjembragt på traileren.
Ialt skal der bruges 160 stk á 5 Kr.
Da målene ikke passer, må alle glas tilskæres.
Dertil arbejde med at vaske alle glas.

søndag den 24. april 2011

Første drivhusvæg er rejst.


Den første side er samlet og rejst.


Udskårne stolper ligger klar. 
Alle er med dobbelt glasnot og profilfræsning på de to øvrige kanter.

Tegninger til drivhuset i træ.



Den første 3D skitse lavet i det gratis tegneprogram Sketchup fra Google.



Engelsk forbillede
Afstanden mellem sprosserne er ca. 40 cm. efter engelsk forbillede.
Denne afstand får huset til at virke højere og mere elegant.












Endelig tegning med diverse mål.
Taghældningen er 45 grader af hensyn til grundens øvrige bygninger samt for at give en fornemmelse af et "rigtigt hus".








Huset beklædes med klink på det nederste stykke.
Det giver et mere solidt udtryk, og samtidig er der plads til at rode med potter og materialer under væggen.
Om det har en isolerende virkning vides ikke.





lørdag den 23. april 2011

Vin i det gamle drivhus


Den gamle vin i det gamle drivhus skyder vildt, den beskærer vi senere.

Så blev det forår med sommertemperaturer i april og en sjældent varm påske.

Perfekt vejr til havearbejdet.

Belægning i hårdtbrændte maskinstrøgne mursten fra begyndelsen af 1900 tallet.



Alle kantsten tilskæres med vinkelsliber.






Det færdige resultatet.

Mursten købt brugt


Hårdtbrændte genbrugssten blev fundet i gul og gratis.


Og hjembragt i traileren. Ialt tre læs.



Vi valgte sildebensforbandt efter få overvejelser.

Trædrivhus


Belægning omkring drivhus er færdig.
Så skal vi have belægningssten lagt.

Greenhouse


3 kubikmeter grus gik der til belægningsunderlag.
Almindeligt vasket grus som er nemt at trække af.

Sokkel i 4 x 4 tommer tømmer.

Så er soklen fastgjort.
Soklen monteres så de enkelte bjælker senere kan skiftes, uden at hele drivhuset skal tages ned.
Det betyder at der ikke er bolte eller franske skruer i hjørnerne, men kun i støbejernene.
Langs yderkanten af soklen er påsømmet 12m murtagpap for at beskytte soklen mod fugt.

Trædrivhuset. Soklen monteres.


Soklen niveleres og støbejern monteres.


Der hældes beton i hvert rør og røret hæves så høj som muligt.
Vi har besluttet os for at male huset sort istedet for hvidt.
Den anvendte maling er en meget olieholdig træolie fra Jem og Fix, som er nem at arbejde med.
Vi har tidligere brugt denne maling til stern og udhæng mm. og den holder meget fint.

Til resten af drivhuset vil jeg bruge linoliemaling fra Skovgård og Frydensberg, så kan det ikke fås bedre.

Trædrivhuset, Greenhouse of Wood

Der er boret huller med klemmeboret. Alle er 100 mm og passer præcist til kloakrørene fra Jem og Fix.
Soklen males 3 gange, den er af 100 x 100 mm trykimprægneret.

Trædrivhuset, Greenhouse of Wood placering på grunden.


Efter mange overvejelser blev der endelig fundet en plads til drivhuset.
Stedet har middagsskygge og sol resten af dagen.
Der må flyttes stedsegrønne planter og store brosten.
Huset skal også anmeldes til kommunen og det viste sig at der var problemer med et skel, så det var ikke for tidligt det blev gjort.

torsdag den 21. april 2011

Trædrivhuset


Så er vi begyndt på det nye trædrivhus.
Første spadestik blev taget i oktober 2010